23948sdkhjf

Danske netbutikker forventer et kæmpestort julesalg

En undersøgelse fra FDIH viser, at Black Friday sætter julehandlen i gang.
Danske netbutikker forventer meget større julesalg end sidste år, skriver FDIH i en pressemeddelelse.

- Vores medlemsundersøgelse viser, at ca. 15 pct. af virksomhederne forventer, at deres julehandel vil stige med 50 pct. eller mere i forhold til sidste år, og 23 pct. forventer en vækst på mellem seks og 10 pct. Det stemmer heldigvis overens med, at forbrugerne er klar til at smide flere gaver i online-indkøbskurven og skabe juletrængsel hos danske netbutikker og fragtvirksomheder, siger administrerende direktør hos FDIH Niels Ralund.

Hvid jul og ”Black Friday”

FDIH har også spurgt ind til virksomhedernes forhold til fænomenet ”Black Friday”, hvor forbrugerne kan gøre et kup tre uger før jul.

Selvom de mange gode tilbud kan påvirke omsætningen op til jul, vælger de fleste virksomheder at bruge ”Black Friday” som startskud til julehandlen:

- Black Friday er et forholdsvist nyt fænomen i Danmark. Virksomhederne vurderer selv, om de vil være med eller ej. Dog kan vi se, at 30 pct. ikke har deltaget og heller ikke vil deltage i ”Black Friday”. Tendensen er, at det især er de større butikker, som kan se en fordel i tilbudsraseriet. Nu er det bare at krydse fingre for en kold og hvid jul, så forbrugerne bliver indendørs og holder varmen ved at handle på nettet, siger Niels Ralund.
Læs mere om: FDIH
Kommenter artiklen
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.095